Velkommen til Mellerup Bådelaug

Vores idylliske lille havn ligger i Randers Fjord lige nord for færgelejet til Danmarks mindste bilfærge, der på 4½ minut krydser fjorden mellem Mellerup og Voer. I havnen har vi plads til 63 større både og 21 joller, og på ydersiden af sydmolen er der yderligere 20 jollepladser. Der er strøm og vand på alle broerne i havnen.

          Billede fra Mellerup Lystbådehavn
For enden af sydmolen er der et slæbested, der benyttes flittigt af lystfiskere, som vil prøve lykken i Randers Fjord - et af Europas bedste fiskevande for bl.a. havørred og laks. Slæbestedet kan klare en belastning på max. 1.500 kg.
Fra havnen er der ca. 2½ km til Randers Fjord Golfklub www.randersfjordgolf.dk og til Støvringgård.

Indsejlingen til havnen er en gravet rende afmærket med en grøn og rød bøje (klik på billedet).