Mellerup Bådelaug er tilknyttet frihavnsordningen og har oftest plads til besøgende. Kig efter rød/grøn sklit.
Vi har 41 stk. 3m-pladser, 17 stk. 4m-pladser og 5 stk. 5m-pladser
Havnen ligger midt i Randers Fjord ved færgelejet til Danmarks mindste bilfærge, der på 4½ minut krydser fjorden mellem Mellerup og Voer. Et stille og fredeligt sted. Åben fra d. 1.5 - 30.9. Færge Caféen har åben hver weekend i sommersæsonen.
Pris: 20 € / Pris: 150 kr. inkl. el, vand og fri internetforbindelse på pladsen pr. døgn. Se takstblad for mere info.
Vi er også medlem af frihavnsordningen.
Tømning af toilet kan gøres i WC, men der er opført en toiletbygning lige vest for klubhuset. Toiletbygningen er lavet, så den er handicapvenlig med toiletter og brusekabine.
Der er mulighed for dagligvare-indkøb i Harridslev, ca. 7.5 km væk.
Havnen der ejes af medlemmerne, består af et 90 x 60 m stort bassin og ligger på vest-siden af fjorden ca. 400 m nord for færgeforbindelsen Mellerup-Voer. Til havnen fører en ca. 60 m lang og 8 m bred sejlrende. Dybden i renden er 1,8 m og i bassinet indtil 1,8 m.
Ved yderenden er der udlagt en rød og en grøn ballon i perioden 1/4-15/11. og på land er der 2 båker med rød trekanttopbetegnelse leder holdt overet (253,4°) gennem sejlrenden til havnen. 2 fyr, der viser grønt lys med isofase, er etableret på ovennævnte båker. Fyrene lyser 4° på hver side af overetlinien.
På havnen forefindes der en 200 kg. mastekran samt et slæbested.