af Jørgen Frandsen

I 1976 blev foreningen Mellerup Bådelaug stiftet, og året efter blev der bygget en ca. 50 m lang bro, der gik ud i fjorden fra "Falkens Bro", som nu er bådelaugets søndre mole. 

Det var imidlertid et uroligt sted at have bådene liggende, især når det blæste kraftigt fra sydøst, og ønsket om et mere beskyttet sted til bådene, gav i slutningen af 1970´erne idéen til etablering af en rigtig havn med bølgelæ fra alle vindretninger.

I spidsen for initiativtagerne til at etablere en havn stod Bent Lund, som efterfølgende i rigtig mange år var formand for Mellerup Bådelaug.

Det at bygge en havn er et meget stort projekt, især når det skal ske med medlemmernes frivillige arbejdskraft, og det tog da også lang tid inden havnen stod færdig.

Der skulle f.eks. nedbankes utroligt mange pæle. De skulle placeres langs indersiden af alle molerne (prøv selv at tælle hvor mange der er), og der skulle være pæle til at bære de kommende broer samt agterfortøjningspæle ud for hver bådplads.

Til dette blev der indkøbt en gammel stål-pram, hvorpå der blev monteret et ramslag. Ramningen af pælene foregik med håndkraft. På flåden stod der 4-5 mand. Nogle til at bringe flåden i den rette position, og et par mand til at hale loddet i ramslaget op med et tov. Når de slap tovet, blev en pæl rammet nogle cm ned i fjordbunden. Der skulle godt nok hales mange gange. På et tidspunkt blev det for meget, og der blev lavet aftale med Randers Havn, så vi i weekender kunne leje en flåde med en motordrevet rambuk.

I dag foregår dette arbejde med en gravemaskine på en flåde, hvor gravemaskinens skovl (evt. med en vibrator) trykker pælene ned. Men de tekniske hjælpemidler havde vi ikke, da havnen skulle etableres – da var det medlemmernes muskelkraft, der gjorde arbejdet.

Da molerne var lavet, blev der bestilt et uddybningsfartøj. Der skulle opgraves rigtig mange m³ fjordbund, for at opnå en passende vanddybde i havnebassinet og i indsejlingen. Det var den del af projektet, der kostede flest penge, og der var meget administrativt arbejde med at søge tilladelser hos diverse offentlige myndigheder, som også skulle anvise, hvor vi kunne komme af med det opgravede materiale.

Finansiering af projektet skete bl.a. ved at hvert medlem optog et lån i et pengeinstitut med en løbetid på 8 år.
Lånets størrelse var afhængigt af størrelsen på det enkelte medlems bådplads. 
Der udover bevilligede Nørhald Kommune os i 1985 et lån til hjælp for opførelse af et klubhus. Klubhuset blev indviet i juni 1987.

Når man i dag færdes på Mellerup Bådelaugs område, er det nok de færreste, der tænker over, at havnen og etablering hele området er blevet til ved frivilligt arbejde af medlemmerne.

At det er medlemmernes arbejde, der har skabt bådelauget, er årsagen til, at bådelauget altid har haft og stadig har en sund økonomi i modsætning til så mange andre lystbådehavne. I dag har bådelauget ca. 80 aktive medlemmer.

Selv om Mellerup Bådelaug er en privat forening, er alle velkommen på området, for vi ønsker at der skal være liv og trivsel på stedet. Man skal blot udvise almindelig god opførsel og overholde de anvisninger, der er skiltet med. 

 

 

 

Vejret lige nu